Anmeldelser

En uvurderlig støtte i en svær tid
Vi har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Louise Reinhard som privat socialrådgiver, og vi kan kun give vores allerbedste anbefalinger.

I en lang periode har vores datter kæmpet med store udfordringer, herunder angst og skolevægring, som har stillet store krav til os som familie for at komme igennem hverdagen. Selvom vi har kæmpet, har vi haft problemer med at få den nødvendige hjælp i det kommunale system, og her har Louise været en uundværlig støtte.

Gennem hele forløbet har hun ikke kun delt vigtig viden og givet os konkret sparring, men også været en fast støtte i at navigere i de komplekse love og paragraffer, som vi ofte har haft svært ved at gennemskue. Hun har været utrolig hjælpsom i at forklare, skabe klarhed og guide os til, hvor og til hvem vi skulle henvende os, hvilket har gjort en stor forskel for os og vores fremdrift i processen.

En af de største styrker ved Louise er hendes evne til hurtigt at danne sig et overblik i en sag og skære ind til benet med nyttig viden i forhold til, hvad næste skridt kan være. Eksempelvis har hun hjulpet os videre i systemet i forhold til at få foden indenfor i Psykiatrien, en handling der har haft stor betydning for vores datter og os som familie.

Louise er yderst fagligt dygtig og kompetent, men samtidig utrolig lyttende og forstående, hvilket har gjort, at vi har følt os trygge og godt hjulpet hele vejen igennem.

Hun er altid hurtig til at svare, hvilket har været en stor lettelse i en tid, hvor vi har haft brug for hurtigt at komme videre med forskellige beslutninger. Vi kan varmt anbefale hendes hjælp til alle, der står i en lignende situation og har brug for både faglig viden og menneskelig forståelse.

Vi står stadig i processen med at opnå den rette hjælp til vores datter, hvilket er utroligt hårdt, men med Louise ved vores side, er vi kommet et skridt nærmere og føler vi os bedre rustet til at kæmpe videre.
Ana
AnaHjælp til sag om tabt arbejdsfortjeneste
Jeg vil klart anbefale Louise fra FamilieFryd

Efter et afslag om tabt arbejdsfortjeneste, har jeg følt mig utrolig tabt i min kamp. Jeg kontaktede Louise, og kunne føle mig forstået fra starten.

Det har været nemt og bekvemt, at have en, der kunne guide mig hele vejen igennem og kunne skrive klagen for mig, når opgaven føltes for stor.

Det endte med en genvurdering og delvist medhold i klagen.
Anita
AnitaMor til barn med funktionsnedsættelse
Mine børn og jeg har oplevet svigt fra det offentlige system, da vi har et barn med diagnose og udfordringer.

Da det offentlige løb fra deres ansvar, og overlod os til os selv, fik vi hjælp af Louise.

Hun satte sig ind i vores sag, og kunne lynhurtigt pege på, at vi havde ret til hjælp. Hun så på os som mennesker. Louise kender loven og systemet og hjælper folk igennem det.

Hun gav os en følelse af, at vores situation var vigtig. At vi var vigtige.

Den følelse gav kommunen os aldrig. De var aldrig på “vores side”. Louise sørgede for vi aldrig stod alene. Og den følelse er det bedste ved at have hende med ombord.

Kæmpe anbefaling af Louise Socialrådgiver fra Familiefryd ✊️
Anne
AnneMor til søn med infantil autisme
I sommer fik vores søn diagnosen infantil autisme, belastningsreaktion og søvnforstyrrelse.

Det har været en lang kamp for at blive hørt og finde vej i et system, som er alt andet end let at gennemskue.

Der er mange ting, vi i dag ville have gjort anderledes – og én af de vigtigste er helt sikkert at få professionel hjælp fra starten. Det har gjort en kæmpe forskel: mindre negativt fokus, mere overskud i hverdagen og mere ro til at kunne være der for vores søn.

En stor tak til dig, Louise, for din hjælp og støtte❤️
Camilla
CamillaHjælp til klage om målgruppe og tabt arbejdsfortjeneste
Jeg kan på det varmeste anbefale Louise.

Hun har udarbejdet en klage for os, som både var yderst velformuleret og vel argumenteret.

Hvis jeg nogensinde skulle have brug for hjælp igen, vil jeg ikke tøve med at tage kontakt.

Overskrift

test

h4

tekst

tekst

h4